Anchor Steam Beer

Depot Vestfyn - Anchor Steam Beer, 35,5 cl.Anchor Steam Beer

Denne klassiker er den eneste øltype med oprindelse i USA. Steam Beer er kendetegnet ved at være gæret på undergær ved en overgærings temperatur.
I midten af 1800-tallet, da bryggerne drog vest i kølvandet på guldgraverne, medbragte de undergær.
Undergæring kræver lave temperaturer, som er svære at finde i Californien og bryggerne måtte være kreative.
Løsningen blev at starte gæringen om natten i lave åbne gæringskar. Som et blandt få bryggerier anvender Anchor stadig denne metode.

Anchor Steam brygges på en blanding af pale- og krystal malt og tilsættes humle af typen Northern Brewer.
Efter gæringen varmlagres øllet i 3 uger. Anchor Steam er bronzefarvet og har en kompleks maltet og let frugtagtig smag.
Smagen er afrundet og øllet har en let perlende kulsyreudvikling. Humlen træder i karakter i eftersmagen og giver øllet en god tørhed i afslutning.

Land: USA
Type: Steam Beer
Farve: Bronzefarvet
Alkohol: 4,8%